Er du ensom på arbejdet?

Det sker for os alle på et eller andet tidspunkt i livet. 

Ensomhed kan opstå af forskellige grunde. Måske er vi uheldige og er endt på en dårlig arbejdsplads og bliver vi bevidst holdt udenfor fællesskabet af vores kollegaer. Eller måske handler det simpelthen bare om, at vi ikke har været i stand til at danne gode og nære relationer med vores arbejdskammerater. 

Læs med her og få gode råd til hvordan du kan danne gode venskaber på arbejdet.

et lille lys i mærket

Hiv dem med til lokale begivenheder

Vi danskere tilbringer en utrolig stor del af vores liv på arbejdet og det er derfor også vigtigt, at vi har det godt på vores arbejdsplads. Den gode stemning er vi selv med til at skabe og gennem gode initiativ og høj energi kan du være med til at ændre stemningen på din arbejdsplads også.

Hvis problemet simpelthen er, at dig og dine kollegaer ikke laver nok personligt sammen, så hiv dem da med til nogle lokale begivenheder. Chancerne for, at dine kollegaer gerne har villet gøre sådan noget lignende og bare har været for nervøs til at tage initiativet selv, er ret store.

Så vær frisk og modig ved at stå frem først og række hånden. Hvis du selv imødekommer dine kollegaer med et åbent sind og god energi, så gør du det meget nemmere for dem at gøre det samme. Det er aldrig sjovt at være den første der gør noget. Men hvis du virkelig gerne vil se en ændring på arbejdspladsen og vil have, at i som kollegaer kommer hinanden lidt mere ved, så bliver du nødt til at bide i det sure æble og få det gjort. Ellers er der jo aldrig noget der ændrer sig.

ensomhed

Styr forventningerne og vær åben

Måske ender du med at finde en ny perleveninde eller en rigtig god kammerat, som du kan dele en fortrolig fredagsøl sammen med. Eller måske finder du en lidt større gruppe af kollegaer, som du kan dele en god middag og en flaske vin med én gang om måneden.

Sandheden er, at du ikke rigtig kan vide, hvad denne nye sociale dimension med dine kollegaer kan udvikle sig til. Det kan man aldrig, når man begynder at lukke en anden person mere end i sit liv.

Så det bedste for dig selv er ikke at gå og have for mange forventninger om, hvad i skal lave sammen og hvilken dybde af venskab i skal have. Forventninger lever sjældent op til virkeligheden og du kan komme til at virke for anmassende, hvis du prøver at presse en bestemt social kontekst ned over hovedet på folk.

Prøv i stedet at træde et skridt tilbage og lade venskaber udvikle sig så organisk og naturligt som muligt – imens du selvfølgelig kommer med bud på sjove aktiviteter i kan lave sammen.

Sådan får du bugt med ensomheden

Det kan godt være ensomt at flytte alene til en ny by. Mange af os danskere rykker mod de store byer, når vi skal i gang med uddannelse. Vi efterlader venner og familier derhjemme og gør klar til at etablere et nyt liv (måske) i den anden ende af landet. Efter et stykke tid falder de fleste til og etablerer nye netværk, men hvordan håndterer du perioden i starten, hvor du slet ikke kender nogen og savner selskab? 

Mød verden med et smil

Det lyder måske lidt banalt, men det er faktisk noget af det bedste, du kan gøre. Dårligt humør smitter, og det samme gælder så for det gode. Derfor er det bare en rigtig god ide at se lyst på tingene. Som udgangspunkt må du sige til dig selv, at det hele nok skal gå.

I en stor by som Odense er der rig mulighed for at møde nye mennesker, så det handler om at kaste sig ud i det. Tag til quiz på den nærmeste bar, eller meld dig ind i én af de mange foreninger, som du finder rundt omkring. Det kan både være sportsforeninger, eller måske kan du melde dig som frivillig. Ofte vil du møde søde, engagerede mennesker, som gerne vil lære dig at kende. De bliver måske ikke dine nye bedste venner fra dag et, men de hjælper dig i hvert fald med at komme i gang og ud af ensomheden.

Mød verden med et smil

Nyd dit eget selskab

Nogle gange skal man tænke, at det ikke er så slemt at være alene. Ensomhed er ikke rart, men det kan faktisk være rart at tilbringe noget tid i sit eget selskab. Tag på ture ud i din nye by, og lær området at kende.

Der er ofte masser af spændende ting, du kan lave alene. En del af det at være voksen er at lære, at man ikke altid behøver at være omgivet af venner. Derfor skal du ikke være bange for at blive set i offentligheden alene, og det er rigtig godt at være i stand til at tænke tingene igennem selv. 

Det kan godt være hårdt at starte på nye ting, men kast dig ud i det! Forkæl dig selv med en ny bog, noget nyt tøj eller en god kop kaffe på en ny stamcafé. Det hele skal nok komme hen ad vejen, og du skal ikke være bange for, at der er noget galt med dig. Alle har det svært med nye steder i starten, og det handler simpelthen om at vende sig til situationen. Og husk: en fremmed er bare en ven, du ikke kender endnu.

Nyd dit eget selskab

Man bliver ensom med alderen – eller gør man?

Det er normalt anerkendt, at man med alderen bliver en smule ensom. Ens livssituation ændrer sig, og man mister måske folk omkring én med alderen. Det behøves ikke nødvendigvis at være sådan. Mange ældre har et aktivt socialt liv, og nyder godt af tilbud i deres lokalområde. Men det er godt at være opmærksom på nogle tegn på ensomhed.  

Livet ændrer sig med alderen

Livet ændrer sig med alderen

Ældre kan ofte føle sig ensomme. Det skyldes en del forskellige faktorer. Først og fremmest er man måske ikke så socialt aktiv som tidligere, og med alderen kan man få nogle helbredsmæssige udfordringer. Måske har man brug for mere hvile. Det kan også være, at man med tidne mister nogle af de nære venner, man altid har haft. 

Når man går på pension, betyder det mere tid. Nogle forstår at udnytte denne tid til fulde, og er i helbredsmæssigt i stand til det. De går til fritidsaktiviteter, melder sig ind i klubber, rejser og har et sundt og aktivt socialt liv. Det er dog ikke alle, der har mulighed for dette.

For nogle ældre har familien været alt, og måske er alle kræfter blevet brugt på at opfostre sunde og raske børn. Selv om man nu sidder med masser af tid på hænderne, er det ikke sikkert at børnene har mulighed for at være der så meget, som de ønsker. Det kan være at de bor langt væk, eller at de selv har travlt med at skabe en familie. Under alle omstændigheder kan man godt føle sig ensom, selv om man har en stor og støttende familie. 

Ensomhed kan ramme alle

Ensomhed kan ramme alle

Ensomhed er noget, der kan ramme alle. Det kan komme langsomt snigende, men det kan også opstå pludseligt pga. en krise eller ændret livssituation. Hvis man f.eks. mister ens partner igennem mange år, vil det naturligvis være en stor forandring i ens liv. Derfor er det vigtigt at være opmærksom, hvis der opstår en svær livssituation. F.eks. hvis nogen bliver enke eller enkemand, hvis der har været et langt sygdomsforløb eller lignende. 

Nogle tegn på ensomhed er dårlig hørelse, og at personen selv vurderer at de har et dårligt helbred. De kan have svært ved at tage sig sammen til dagligens gøremål, og har måske kun kontakt med deres nærmeste pårørende et par gange om året. 

Der er flere ting, man kan gøre for én, der føler sig ensom. Selv en lille ting som at tage en kop kaffe og en samtale, eller en gåtur i den friske luft, kan gøre underværker. Man kan også undersøge forskellige tilbud i lokalområdet. Det er uanset om det er i København, Odense eller en mindre by. Man kan foreslå aktiviteter, som man ved personen holder af. 

Man skal altid huske på, at et ensomt menneske kan have svært ved både at bryde tabuet, og bryde ud af situationen. Desuden er der forskel på den måde, et ung menneske er ensomt på i forhold til en ældre person.

Flere og flere unge føler sig ensomme

Ensomhed er en svær ting at håndtere, og mange er ikke klar over, at den gruppe, der føler sig mest ensom i Danmark er unge kvinder fra 16-24 år. At de unge føler sig ensomme og ekskluderede er en ny tendens, som skyldes en drejning i samfundet, høje forventninger og at livet i højere grad end før leves online.

Unge kvinder en den gruppe, der oftest føler ensomhed

Mange forbinder ensomhed med noget der sker, når man engang er gammel, og ser ens venner forsvinde lidt eller lidt. Ens sociale liv ændrer sig. Måske kommer man ikke så meget ud som før, og måske er der helbredsproblemer. Man går på pension, og arbejder ikke mere.

Derfor er det en overraskelse, at den gruppe i Danmark, der er mest ensom, er unge kvinder. Sunhedsstyrelsen har lavet en stor undersøgelse, og den viste at 10,3 % af unge kvinder mellem 16-24 år ofte føler sig ensomme eller uønskede. Det er en ny udvikling, som ikke tidligere er set.

trist

Det er en generel holdning, at det sker på baggrund af en drejning i samfundet. Mange unge har i dag store forventninger til deres egen formåen, udfra de krav, som samfundet stiller. Lever man ikke op til disse krav, kan det være nemt at føle nederlag, og føle at man ikke er en del af fællesskabet.

Høje forventninger og sociale medier

Noget tyder også på, at sociale medier og den stigende tilstedeværelse online, er med til at forværre problemet. For det første er det nemmere at ”mobbe” eller ”være efter” nogen døgnet rundt, og der er derfor ingen sikkerhedszone for dem, der bliver ofre for mobning. Samtidig ser mange unge perfekte billeder af perfekte liv på sociale medier som f.eks.  Instagram. De føler, at de allerede har tabt kampen på forhånd. Problemet er, at disse billeder  kun viser en lille brøkdel af virkeligheden, og ofte er redigerede.

At livet i højere grad end før leves online, påvirker også de relationer, folk har til hinanden i virkeligheden. Det er derfor vigtigt, at man har et liv væk fra tilstedeværelsen online. Det kan f.eks. være dyrke en sport eller gå til noget, hvor man møder nye mennesker. Uanset om man bor i Århus, København. Odense eller en lille landsby. Og det gode her er, at man allerede på forhånd har en fælles interesse.

ensom

Det er også vigtigt for forældre at være opmærksomme på, hvis der er problemer. Det kan ske via samtaler med barnet om, hvordan det genrelt har det. Man kan gøre det klart, at hvis der er problemer, kan han eller hun altid fortælle om det.  Det kan være hårdt at være teenager og ung, og hvis de unge samtidig kæmper med ensomhed kan det være en rigtig svært. Ofte er det heller ikke altid lige nemt at sætte ord på, hvad ensomhed er. For man kan godt føle sig ensom, selv om man udadtil har styr på alting.

Er du ensom?

For mange af os kommer en unik udfordring med voksenalderen i form af at flytte til en ny by, hvor vi ikke længere bor i gåafstand fra vores nærmeste 20 venner. Den pludselige overgang til et nyt miljø gør, at mange mennesker føler sig ensomme. Læs videre her.

Ny i Odense

Ensomhed har i årtier været stigende blandt unge mennesker i Odense. Dette skyldes, at mange f.eks. er nye studerende i byen; man kender ikke en sjæl, og føler sig derfor nemt isoleret. Det er dårlige nyheder for vores helbred, idet undersøgelser viser, at manglende social omgang kan være både fysisk og mentalt skadeligt. Hvis du for øjeblikket kæmper med ensomhed, så er du ikke er alene. Vi giver dig nedenfor fire nemme måder, som kan hjælpe dig med at bekæmpe din ensomhed. Hvis du desuden besøger hjemmesiden Ensom i Odense, vil du også kunne finde flere gode råd og oplysninger til at komme ensomheden til livs.

solnedgang

1. Gør din motion social

Slå to fluer med et smæk, og brug din daglige motion til at møde nye mennesker. Det kunne f.eks. være en løbeklub. Odense har fantastiske løbeområder langs filosoffen (du løber endda forbi zoo); eller måske foretrækker du motionscenteret, som er en god måde, at møde ligesindede på. Motion frigiver også endorfiner, der gør dig i godt humør, hvilket hjælper på ensomheden.

2. Ansigt til ansigt

Selv om det kan være fristende at spare tid ved at interagere med andre via sms eller de sociale medier, så viser dette sig faktisk ikke at udrydde ensomhed. Så næste gang du sms’er med et nyt bekendtskab, prøv at invitere dem til en kop kaffe på f.eks. cafe biografen. Mødet ansigt til ansigt vil forbedre chancerne for et nyt, stærkt venskab.

bamse

3. Frivilligt arbejde

Frivilligt arbejde giver dig mulighed for at møde mennesker, der generelt er venlige og bekymrer sig om de samme ting, som dig. Og det er meget nemmere at starte en meningsfuld samtale med nogen, der i forvejen ved at i har noget til fælles.

4. Brug en app

Vi har allerede diskuteret, hvordan vores kommunikation online kan have negative konsekvenser for vores sociale interaktioner, men der er dog untagelser. I dag findes der faktisk mange apps, der specifikt henvender sig til folk, der ønsker at møde nye venner. Start online, og prøv efter isen er brudt, at arrangere et fysisk møde. Du vil ikke fortryde det.

Her kan du møde nye mennesker i Odense

Det er nemt at blive ensom, når man netop er flyttet til en ny by. Er du en af Odenses mange tilflyttere, ved du måske, hvordan det er at sidde lørdag aften uden noget at lave. Der er måske ikke helt så mange søde mennesker på studiet, som du havde håbet, og alle dine gamle venner er spredt ud over resten af landet – hvordan finder du så nogle nye bekendte, du kan bruge tiden med? Her får du forslag, hvor du skal søge henad i Odense, hvis du vil lære nye, søde folk at kende.

Besøg byens barer

Odense er rig på hyggelige barer, og her er der altså gode muligheder for at møde nye venner. Du kan egentlig bare vælge et vilkårligt sted og hoppe ind, men har du brug for lidt mere vejledning, kommer her et par forslag til gode steder at besøge.

bænk

Den Smagsløse Café er et hyggeligt og lidt skævt sted, hvor priserne på drikkevarer er helt i orden. Du finder venligt personale og masser af stemningsfulde kroge, hvor øllen kan nydes. Der er også en sær samling af pølser og uhyggelige dukkehoveder, som hænger rundt omkring – det er egentlig bare en bonus. Hver mandag er der quiz, og her er det oplagt at møde op, for den er temmelig populær og tiltrækker altid et stort antal deltagere.

På Viggos kan du drikke dato, og du kan også møde en masse festgalde typer, som helt sikkert gerne vil snakke. Intet bringer folk sammen som kæmpe fadøl, og uanset om du kommer eftermiddag eller sen aften, kan du sikkert finde nogen at hænge ud med. Så længe du møder op med et åbent sind, er der stor sandsynlighed for, at du får en sjov og god aften.

Deltag i sociale tilbud

I Odense er der en lang række sociale tilbud, du kan benytte. Blandt andet byder Odeon på fællesspisning alle ugens dage, og mange andre steder i byen finder du lignende koncepter, hvor folk kan snakke med hinanden over et gedigent måltid mad.

Har du nogle nye hobbyer, du godt kunne tænke dig at udforske, finder du både keramikværksteder, kunstklubber, klatrehaller og ganske almindelige sportshold. Det er oplagt at møde nye mennesker ved at forenes omkring den samme interesse, så det er helt sikkert vejen at gå. Det er hyggeligt, og det sikrer også, at der ikke opstår akavet stemning, når I har noget at være sammen omkring.