Er du ensom?

fdv3

For mange af os kommer en unik udfordring med voksenalderen i form af at flytte til en ny by, hvor vi ikke længere bor i gåafstand fra vores nærmeste 20 venner. Den pludselige overgang til et nyt miljø gør, at mange mennesker føler sig ensomme. Læs videre her.

Ny i Odense

Ensomhed har i årtier været stigende blandt unge mennesker i Odense. Dette skyldes, at mange f.eks. er nye studerende i byen; man kender ikke en sjæl, og føler sig derfor nemt isoleret. Det er dårlige nyheder for vores helbred, idet undersøgelser viser, at manglende social omgang kan være både fysisk og mentalt skadeligt. Hvis du for øjeblikket kæmper med ensomhed, så er du ikke er alene. Vi giver dig nedenfor fire nemme måder, som kan hjælpe dig med at bekæmpe din ensomhed. Hvis du desuden besøger hjemmesiden Ensom i Odense, vil du også kunne finde flere gode råd og oplysninger til at komme ensomheden til livs.

solnedgang

1. Gør din motion social

Slå to fluer med et smæk, og brug din daglige motion til at møde nye mennesker. Det kunne f.eks. være en løbeklub. Odense har fantastiske løbeområder langs filosoffen (du løber endda forbi zoo); eller måske foretrækker du motionscenteret, som er en god måde, at møde ligesindede på. Motion frigiver også endorfiner, der gør dig i godt humør, hvilket hjælper på ensomheden.

2. Ansigt til ansigt

Selv om det kan være fristende at spare tid ved at interagere med andre via sms eller de sociale medier, så viser dette sig faktisk ikke at udrydde ensomhed. Så næste gang du sms’er med et nyt bekendtskab, prøv at invitere dem til en kop kaffe på f.eks. cafe biografen. Mødet ansigt til ansigt vil forbedre chancerne for et nyt, stærkt venskab.

bamse

3. Frivilligt arbejde

Frivilligt arbejde giver dig mulighed for at møde mennesker, der generelt er venlige og bekymrer sig om de samme ting, som dig. Og det er meget nemmere at starte en meningsfuld samtale med nogen, der i forvejen ved at i har noget til fælles.

4. Brug en app

Vi har allerede diskuteret, hvordan vores kommunikation online kan have negative konsekvenser for vores sociale interaktioner, men der er dog untagelser. I dag findes der faktisk mange apps, der specifikt henvender sig til folk, der ønsker at møde nye venner. Start online, og prøv efter isen er brudt, at arrangere et fysisk møde. Du vil ikke fortryde det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *