Vi lukker chatten og inviterer jer i stedet på minigolf
Vi lukker chatten tirsdag d. 18 januar og tager i stedet et smut i Bowl-inn for at spille indendørs minigolf!
Det er en god chance for at møde nogle af dem, I måske har chattet eller skrevet med – så sluk for computeren og kom i stedet og mød alle de andre fra ’Ensom i Odense’!
Bowl-inn praler med at kunne tilbyde en 12-hullers og anderledes amerikansk indendørs minigolfbane fyldt med udfordringer. Et hyggespil hvor alle kan være med og som alle har fornøjelse af, så vov dig ud i vinterkulden og spil med os andre.
Man behøver ikke at have været på chatten, eller have skrevet med nogle af de andre brugere for at tage med til vores arrangementer. Det er et tilbud til alle som har lyst til at komme ud og more sig lidt med os andre og møde nogle nye mennesker.
Tilmelding foregår som altid på www.ensomiodense.dk, hvor du også kan finde ud af mere om mødetid og sted.
Husk at holde øje med vores andre arrangementer inde på hjemmesiden.
Vi ses!
Hilsen administratorerne
tilbage