Nye chattider og nye arrangementer!

Hej alle.


Så er der lagt nye arrangementer ind på www.ensomiodense.dk, som I kan tilmelde jer.

Vi har en tur i ZOO d. 13. februar og den 15. marts tager vi i Latterklubben. I kan læse mere om arrangementerne inde på hjemmesiden. Som noget nyt prøver vi med et ’afstemningsarrangement’ den 25. februar. Det vil sige, at vi har lagt tre forskellige arrangementer ud til den aften, men det er op til jer, hvilket et af dem, der bliver gennemført. Det arrangement med flest deltagere bliver oprettet. I er velkomne til at tilmelde jer alle tre!

Og til alle jer, der brugte for mange penge på julegaver, så holder vi ”Gratis måned” i februar. Det betyder, at I ikke behøver at bekymre jer om entre til ZOO, eller om et af ”afstemningsarrangementerne” koster noget. I skal kun betale, hvis I for eksempel vil have noget at spise eller drikke.

Chatten vil fremover være lukket om tirsdagen. Det er vores hensigt kun at gøre det i en midlertidig periode, men vi ved endnu ikke hvor længe det drejer sig om. Chatten har dog stadig åbent hver søndag og torsdag fra 19 til 22, og vi vil som altid opfordre jer til at logge på og hyggesnakke med alle de andre.

Vi håber at se så mange af jer som muligt til vores arrangementer her i februar – og selvfølgelig også på chatten!

Mange hilsner

Administratorerne



tilbage